Hvert år skruer brands op for annoncering på sociale medier for at ramme de rigtige målgrupper. Alene i USA var der mere end 63 mio. Facebook-brugere, der købte direkte gennem platformen i 2024, så det siger lidt sig selv, at potentialet er stort.
Men hvad nu hvis man helst vil undgå at bruge penge på at annoncere på Facebook? Er det realistisk at øge opmærksomheden og skabe salg uden penge?
Svaret er: ja! Det kan sagtens lade sig gøre, hvis man er lidt kreativ og har lidt tålmodighed. Her får du 12 idéer til, hvordan man annoncerer på Facebook gratis eller med et meget lille budget.
Hvordan kan jeg annoncere på Facebook gratis?
- Opret en Facebook Business-side
- Opret en Facebook-shop
- Brug gratis Meta-annonceringskreditter
- Del gratis og nyttigt indhold
- Sælg via Facebook Marketplace
- Gå live på Facebook
- Inviter venner og familie til at dele siden
- Afhold en konkurrence på Facebook
- Deltag i lokale Facebook-grupper
- Få tidligere kunder til at skrive en Facebook-anmeldelse
- Samarbejd med mikroinfluencere
- Skab dialog med dine følgere i Facebook Messenger
1. Opret en Facebook Business-side
En Business-side fungerer som en profil for din virksomhed, hvor folk kan synes godt om eller følge siden i stedet for at sende en venneanmodning. Alt på siden er offentligt, så alle, der besøger din virksomhedsside, kan se det, du deler.
Optimer din Facebook Business-side ved at uploade:
- Et coverbillede
- Et profilbillede (oftest dit logo)
- En kort beskrivelse af din onlinebutik
- Kontaktinformation
- En call-to-action-knap
2. Opret en Facebook-shop
En Facebook-shop viser dit produktkatalog direkte til brugere på sociale medier, uden at de behøver at besøge din hjemmeside. De kan browse billeder, beskrivelser og priser uden at forlade Facebook-appen.
Brug Shopifys Facebook-integration til automatisk at tilføje og opdatere produktinformation i din Facebook-shop. Tag dine produkter i opslag på siden, så følgerne bliver guidet videre til køb.
3. Brug gratis Meta-annonceringskreditter
Meta giver indimellem små virksomheder gratis Facebook-annoncekreditter. Du kan ikke selv søge om dem, men hold øje med Meta-partnerskaber og produktkampagner, hvor kreditter følger med. Det er en let måde at teste, hvordan man annoncerer på Facebook gratis, uden at skulle have penge op af lommen.
Indløs kreditterne i Meta Ads Manager. Opret en annoncekonto, installer Meta-pixlen, og eksperimentér med:
- Kampagnemål som katalogsalg, videovisninger eller linkklik
- Både livstidsbudget og dagligt budget
- Annonceformater som video, enkeltbillede eller billedkarrusel
- Små incitamenter som fx gratis fragt eller fremhævelse af anmeldelser
- Publikummer som lookalikes og tilpassede målgrupper
Hvis du begynder at se resultater, kan du geninvestere en del af overskuddet fra salg i den kampagne, der klarede sig bedst. På den måde kan du skalere stille og roligt med lave opstartsomkostninger, og det er en smart måde at komme i gang med at annoncere på Facebook.
4. Del gratis og nyttigt indhold
Når din Facebook-side kører, er det en god idé at dele indhold, der hjælper dine følgere. Det kan være guides til, hvordan de bruger dine produkter eller billeder fra kunder, der allerede bruger dem.
Når du poster på Facebook, er timing vigtig. Det nytter ikke at poste, når dit publikum ikke er online. Planlæg dine opslag, så de ikke drukner i feedet. Undersøgelser har vist, at fredag morgen som regel er et godt tidspunkt, men tænk altid på dit publikums hverdag. Hvis din målgruppe fx er kontorfolk, kan opslag før eller efter myldretid være bedre.
Når du poster regelmæssigt, indsamler Facebook data om dine følgere. Brug sideindsigter til at finde de tidspunkter, hvor dine følgere oftest er aktive.
5. Sælg via Facebook Marketplace
Facebook har handelsfunktioner, der gør det nemt at sælge til lokale kunder via Facebook Marketplace. Det minder om en Facebook-shop, men her kan købere kigge efter produkter i nærheden af deres lokation. De kan købe og få det sendt direkte fra Facebook eller hente det lokalt.
Bliv synlig i Marketplace-søgninger ved at optimere dine produktlister:
- Skriv produktbeskrivelser med relevante søgeord
- Sæt en konkurrencedygtig pris
- Brug skarpe billeder i lodret format (de fleste browser på mobil)
- Del dine Marketplace-opslag på din virksomhedsside
Du skal have Checkout on Facebook aktiveret for at modtage betaling via Marketplace, og det er kun tilgængeligt i USA. Dine kunder kan dog stadig finde dine produkter via Marketplace og købe fra dig lokalt.
6. Gå live på Facebook
Selvom Meta har lukket funktionen for live shopping, kan du stadig gå live på Facebook for at vise nye produkter, give korte vejledninger eller skabe lidt ekstra opmærksomhed omkring dit brand. Dine følgere får en notifikation, når du går live, og besøgende på din side kan se et lille live-ikon, der inviterer dem til at kigge med.
Populære måder at bruge Facebook Live på er fx:
- Guides og gode råd
- Spørgesessioner, hvor du svarer på spørgsmål fra seerne
- Samarbejder med mikroinfluencere eller andre virksomheder
Et godt eksempel er Melissa Gersin, som er opfinderen af Tranquilo Mat. Hun har brugt Facebook Live til at lære forældre, hvordan de kan berolige deres baby, hvad de kan forvente, når de skifter ble for første gang, og tips til, hvordan de kan svøbe deres baby. Hun forklarer: “Vi sender livestreams ud via e-mail, så kunderne også bliver klogere. Det holder dem engagerede og gør, at de husker vores produkt, når de skal købe.”
7. Inviter venner og familie til at dele siden
Dine venner og familie vil som regel gerne støtte din virksomhed. Bed dem om at dele din side og dine opslag, så dit indhold når længere ud. Når de deler dit indhold, bliver dit brand vist i nyhedsfeedet hos deres netværk, og det øger synligheden og viser din webshop til nye potentielle kunder.
Du kan også dele dine opslag fra virksomhedssiden på din egen profil. På den måde ser hele dit netværk det indhold, du deler på din virksomheds Facebook-side.
8. Afhold en konkurrence på Facebook
En konkurrence er ikke helt gratis, men du kan bruge dine egne produkter som præmier. På den måde bruger du i bund og grund produktets kostpris som dit annoncebudget på Facebook. Opret et opslag med regler for deltagelse, hvor folk fx skal synes godt om siden, dele opslaget og tagge en ven.
Betty Jade Gifting Company lavede fx en konkurrence, hvor hun udloddede et gavekort på 50 pund. Det skabte engagement og er et godt tip til, hvordan man annoncerer på Facebook gratis med en overskuelig indsats.
Hvis du vil nå endnu længere, kan du samarbejde med en virksomhed, der supplerer dine produkter, og afholde konkurrencen sammen. Det giver større synlighed og nye følgere for begge parter.
9. Deltag i lokale Facebook-grupper
Mange fællesskaber bruger Facebook-grupper til at dele lokale nyheder og anbefalinger. Lav et kort opslag, der præsenterer din butik, og tilbyd fx rabat til nye kunder eller gratis levering i lokalområdet.
Corrie Duffy fra Corrie Cooks fortæller: “Jeg annoncerer gratis på Facebook ved at deltage i grupper relateret til mit arbejde og poste om det der. Jeg tagger også relevante personer og svarer i kommentarfelterne, hvis nogen har spørgsmål.”
Husk altid at læse gruppereglerne først. Nogle grupper har faste annonceringsdage, andre kræver godkendelse fra en admin. Hvis du ikke overholder reglerne, kan du ende med at blive smidt ud af gruppen, og det hjælper ikke din synlighed.
10. Få tidligere kunder til at skrive en Facebook-anmeldelse
De fleste kigger på anmeldelser, før de handler. Gør det nemt for potentielle kunder at se positive oplevelser direkte på din Facebook-side.
Den letteste måde er at oprette en e-mail, der automatisk sendes til dine kunder efter et køb. Tak kunden for handlen, bed om feedback, og link til din Facebook-side. Du kan evt. tilbyde en lille rabat på deres næste køb som tak for en ærlig anmeldelse.
11. Samarbejd med mikroinfluencere
TikTok og andre sociale platforme har gjort det nemt for alle at tjene penge online. Find mikroinfluencere (profiler med under 10.000 følgere) og tilbyd dem et gratis produkt, hvis de promoverer din virksomhed på Facebook. De er ofte meget interesserede i at tjene penge via Facebook.
Selvom du betaler med et produkt, er omkostningen ofte lav sammenlignet med traditionel annoncering. Derudover skaber samarbejdet også troværdig omtale, og det kan skabe ny trafik til din shop uden at koste dig alverden.
12. Skab dialog med dine følgere i Facebook Messenger
Start samtaler med personer, der liker, følger eller kommenterer på dine opslag. De er allerede interesserede, så en hurtig besked kan være nok til at lede dem videre til dit website.
Du kan fx lægge ud med at spørge:
- Er der noget, jeg kan hjælpe dig med?
- Har du spørgsmål til produkterne?
- Vil du have en rabatkode til dit første køb?
Når din virksomhed vokser, kan du bruge værktøjer som ManyChat til at automatisere dele af kommunikationen. Messenger er en personlig og effektiv måde at annoncere på Facebook gratis ved at opbygge relationer direkte med kunderne.
Du kan sagtens annoncere din virksomhed på Facebook på et stramt budget
Din virksomhed bør være til stede på Facebook, uanset hvor stort dit budget til sociale medier er. Hvis du ikke har råd til prangende kampagner, kan du stadig øge synligheden på andre måder som fx at lave originalt indhold, tage direkte kontakt til følgere og afholde konkurrencer eller gå live. Det er alt sammen gode tips til, hvordan man annoncerer Facebook gratis.
Vær kreativ, inddrag dit publikum, og kom i gang med at annoncere på Facebook gratis.
Ofte stillede spørgsmål om hvordan man annoncerer på Facebook gratis
Findes der gratis Facebook-annoncer?
Facebook tilbyder ikke gratis annoncekampagner i Ads Manager. Du kan dog annoncere gratis via andre dele af platformen, bl.a. grupper, Marketplace og shops.
Hvordan annoncerer jeg noget på Facebook gratis?
- Del indhold på din Facebook-side
- Annoncer i lokale fællesskabsgrupper
- Opret et opslag i Facebook Marketplace
- Tag produkter fra din Facebook-shop
- Gå live på Facebook
Hvordan kan jeg booste mit opslag på Facebook gratis?
Facebook giver indimellem små virksomheder annoncekuponer, der kan bruges til at booste et organisk opslag. Andre gratis måder er at dele opslaget på din personlige profil eller i lokale fællesskabsgrupper.
Hvordan kan jeg få gratis Facebook-annonceringskreditter?
Der er typisk to måder, du kan få gratis Facebook-annoncekreditter: via produktkampagner eller gennem Meta-partnerskaber. Du kan indløse disse kreditter og køre Facebook-annoncer i Meta Business Manager.


