Forretningsmodeller i e-handel: Typer og eksempler (2026)

Du har mange valg at træffe, når du starter en virksomhed. Ud over at beslutte, hvilke produkter du vil sælge, og hvordan du vil markedsføre dem, melder et af de vigtigste spørgsmål sig hurtigt: Hvilken forretningsmodel giver mest mening for dig?

Der findes ikke ét rigtigt svar. Alle forretningsmodeller i e-handel har deres styrker og svagheder, og den bedste løsning afhænger af dit produkt, dit marked og din omkostningsstruktur.

I det følgende får du et overblik over de mest udbredte muligheder. Med en klar forståelse af de forskellige forretningsmodeller i e-handel bliver det nemmere at vælge den model, der passer bedst til din virksomhed, og bygge en solid struktur fra start.

Hvad er en forretningsmodel?

En forretningsmodel beskriver, hvordan en virksomhed tjener penge, samtidig med at den skaber værdi for kunderne. Modellen fastlægger virksomhedens værditilbud, prisstrategi og målgruppe. En stærk model kræver også et klart overblik over dine produkter og ydelser samt dine forventede omkostninger, så du kan bygge en forretning med fokus på både bæredygtighed og vækst.

Hvorfor er forretningsmodeller vigtige?

Forretningsmodeller er vigtige for både nye og etablerede virksomheder. En stærk forretningsmodel hjælper dig med at forstå dine kunder, giver medarbejdere en tydelig retning, gør det lettere at tiltrække investorer og skaber en mere robust konkurrencefordel ved at pege på nye vækstmuligheder.

Din forretningsmodel fungerer bedst som et levende værktøj, der udvikler sig sammen med virksomheden. Regelmæssige justeringer gør det nemmere at følge med nye tendenser og reagere på udfordringer i markedet. Hvis du planlægger rejse kapital eller indgå partnerskaber, sender løbende forbedringer af dine forretningsmodeller i e-handel også et klart signal om, at du kan tilpasse dig og ramme kundernes behov, når de ændrer sig.

5 hovedtyper af forretningsmodeller

Der er fem hovedtyper af forretningsmodeller:

1. Business to consumer (B2C)
2. Direct to consumer (DTC)
3. Business to business (B2B)
4. Consumer to consumer (C2C)
5. Consumer to business (C2B)

1. Business to consumer (B2C)

Business-to-consumer (B2C) er en forretningsmodel, hvor en virksomhed sælger direkte til en privatkunde. Tænk for eksempel på sidste gang, du købte noget hos en stor detailkæde som Bilka eller Matas. Det er et klassisk eksempel på en B2C-handel. B2C-virksomheder kan være onlinebutikker til e-handel, fysiske butikker eller en kombination af begge.

2. Direct to consumer (DTC)

Direct-to-consumer (DTC) forretningsmodellen, der ofte forveksles med B2C, har en vigtig forskel: Mens B2C-modellen typisk kan beskrive detailhandlere, der sælger til forbrugere, beskriver DTC-modellen individuelle brands eller producenter, der sælger til forbrugere. For et eksempel på denne forskel kan vi se på det inkluderende tøjbrand TomboyX: Du kan købe TomboyX-produkter fra Target (B2C), eller du kan købe TomboyX-produkter fra deres Shopify-hjemmeside (DTC). DTC-virksomheder er særligt populære som e-handelsforretningsmodel og voksede under pandemien og fortsætter med at være en stærk del af e-handelsmarkedet.

💡Mange ser DTC som en underkategori af B2C. Fordi begrebet er relativt nyt, gennemgår vi senere i guiden fordele og ulemper ved at drive en virksomhed med en DTC-forretningsmodel.

3. Business to business (B2B)

Business to business (B2B) dækker over handel mellem to virksomheder. Engros er en klassisk del af denne kategori, hvor én virksomhed sælger større mængder varer til en anden virksomhed. B2B kan både foregå online via en webshop og gennem en fysisk butik eller salgsorganisation. Det er også meget almindeligt, at virksomheder kombinerer B2C og B2B. Et kaffebrand kan for eksempel sælge bønner direkte til forbrugere på sin hjemmeside (B2C), samtidig med at det sælger større partier til kaffebarer og restauranter (B2B).

4. Consumer to consumer (C2C)

Consumer-to-consumer (C2C), også kendt som peer-to-peer, er en forretningsmodel, hvor en privatperson sælger et produkt eller en service til en anden privatperson. Et typisk eksempel er salg af en brugt computer via Facebook Marketplace eller DBA. Mange starter med at sælge på markedspladser, og bygger senere videre med en onlinebutik, hvis de vil skabe et brand og få en større del af indtjeningen selv.

5. Consumer to business (C2B)

Væksten i creator economy har gjort consumer-to-business (C2B) mere udbredt. Her sælger en privatperson sine egne produkter eller ydelser til en virksomhed eller organisation. Det kan for eksempel være, når en influencer laver betalt indhold i samarbejde med et brand, eller når en fotograf licenserer og sælger billeder online. I de tilfælde er C2B den forretningsmodel, der passer bedst.

19 eksempler på forretningsmodeller

Inden for de fem hovedtyper findes der mange forskellige varianter og underkategorier. Nedenfor har vi samlet 19 eksempler på forretningsmodeller, som du kan bruge som inspiration, når du skal starte din egen virksomhed.

1. E-handelsforretningsmodel

E-handelsforretningsmodellen er en af de mest tilgængelige og fleksible forretningsmodeller i e-handel. Den handler om at sælge produkter eller ydelser online via en digital butik. Salget kan foregå gennem en online markedsplads (som Etsy eller Amazon), via sociale medier (som Instagram eller TikTok), gennem en dedikeret webshop eller som en kombination af flere salgskanaler. Virksomheder, der arbejder med e-handel, spænder fra små nichebutikker med håndlavede varer til globale markedspladser med tusindvis af produkter. De fleste e-handelsforretninger opererer som B2C, B2B eller DTC, afhængigt af hvem de sælger til, og hvordan de vil vækste.

Fordele ved e-handelsforretningsmodel

• Bred målgrupperækkevide. Onlinebutikker er ikke begrænset af geografi, hvilket giver virksomheder mulighed for at nå kunder over hele verden.
• Lavere startomkostninger. Sammenlignet med fysisk detailhandel slipper du for udgifter til butikslokale, hvilket typisk gør opstarten mere overkommelig.
• Skalerbarhed. Med de rette værktøjer og platforme kan e-handelsvirksomheder vokse hurtigt og håndtere flere ordrer uden, at driften bliver unødigt tung.

Ulemper ved e-handelsforretningsmodel

• Meget konkurrence. Online markedet er tætpakket, og det kan være svært at skille sig ud og tiltrække nye kunder.
• Afhængighed af teknologi. E-handel bygger på en webshop, betalinger og digitale værktøjer, som skal fungere stabilt og løbende vedligeholdes.
• Logistiske udfordringer. Forsendelse, returneringer og lagerstyring kræver god planlægning og de rette processer, hvis kundeoplevelsen skal være i top.

En e-handelssucceshistorie

SilkSilky specialiserer sig i silkeprodukter og bygger på en vision om, at fremtidens mode både skal føles sund og behagelig. Brandet blev grundlagt i april 2021 og lancerede med Shopify for at etablere et selvstændigt DTC-site med et tydeligt brandunivers. Med en opgradering til Shopify Plus fik virksomheden adgang til endnu mere avancerede værktøjer, herunder et multi-site-setup til international ekspansion og flere muligheder for tilpasning. Resultatet blev en salgsstigning på 680 % over to år.

2. Forretningsmodel for detailhandel

Detailhandel dækker over salg af produkter fra forskellige brands direkte til forbrugere i en B2C-forretningsmodel. Det kan være en kombination af varer indkøbt gennem engrosleverandører, egne produkter og endda en private label-serie under dit eget navn (tænk: Costcos Kirkland-brand). Detailhandelsvirksomheder kan drive salg gennem en klassisk fysisk butik, via midlertidige koncepter som pop-op-butikker eller online gennem en webshop og e-handelsmarkedspladser.

Detailhandel kan også fungere som B2B, når salget går til andre virksomheder. Engros hører typisk til her, men det gør salg af produkter til erhverv også. Hvis du for eksempel sælger kontormøbler, kan det give god mening at kombinere både B2C og B2B, så du når en bredere målgruppe.

Fordele ved forretningsmodellen for detailhandel

• Skab stærke kundeforbindelser. En fysisk butik giver mulighed for at møde kunder ansigt til ansigt, hvilket gør det lettere at opbygge tillid og skabe loyale relationer.
• Øg salget. Onlineforhandlere skal nå kunder digitalt, mens en butik også fanger kunder, der er ude at handle. Samtidig kan butikken understøtte onlinesalget til din hjemmeside. Mange får desuden et stærkere forhold til produkter, når de kan se, prøve og mærke dem i virkeligheden.
• Ingen forsendelsesbesvær. Ved salg i butik slipper du for pakning, levering og alt det praktiske omkring ordrebehandling, inklusive udgifter, administration og risikoen for dyre returneringer.

Ulemper ved forretningsmodellen for detailhandel

• Høje faste omkostninger. En fysisk butik kræver ofte en større investering fra start, og der følger typisk løbende udgifter med til drift.
• Manglende fleksibilitet. En webshop kan justeres hurtigt, men ændringer i en fysisk butik tager længere tid og kræver mere planlægning.
• Flere ting at administrere. Drift af en onlineforretning er krævende i sig selv. Med en fysisk butik får du flere opgaver, mere koordinering og flere ting, der skal fungere i hverdagen.

En detailhandelssucceshistorie

Det luksuriøse blomsterbrand Venus et Fleur, kendt for sine Eternity®-blomster, startede online i 2015. Med Shopifys platform fik brandet et solidt fundament til at udvide fra e-handel til fysisk detailhandel, så det kunne håndtere nye udfordringer med flere salgskanaler og butikslokationer. Venus et Fleur forventer at fordoble sin succes i detailleddet med planer om at tilbyde køb online og afhentning i butik (BOPIS).

3. Dropshipping-forretningsmodel

Dropshipping appellerer ofte til dem, der vil starte med så lave omkostninger som muligt og kan acceptere mindre avancer. Modellen passer også godt, hvis du helst vil undgå at have eget lager og stå for lagerstyring. Dropshipping involverer både B2C-handel, når en kunde køber et produkt i din butik, og B2B-handel, når du betaler din leverandør for at sende varen og håndtere leveringen på dine vegne.

Fordele ved dropshipping-forretningsmodel

• Lave startomkostninger. Når du ikke har eget lager, slipper du for lageromkostninger, som ofte er en af de største udgifter i en ny e-handelsforretning.
• Lav risiko. Lageret købes ikke på forhånd, så du undgår risikoen for at stå tilbage med varer, der ikke bliver solgt.
• Strømlinet salg. Dropshipping-leverandører vil påtage sig opgaverne med at plukke, pakke og sende dit produkt for dig. Denne mulighed giver bekvemmelighed og effektivitet, så du kan administrere din virksomhed fra hvor som helst i verden.

Ulemper ved dropshipping-forretningsmodel

• Høj konkurrence. Fordi dropshipping har så lave adgangsbarrierer, er der mange, der gør det. Konkurrencen er hård, og det er svært at skille sig ud fra mængden.
• Lave marginer. Små avancer gør det vanskeligere at konkurrere med betalt annoncering, så du vil ofte være mere afhængig af organiske kanaler som indholdsmarkedsføring. Samtidig kræver modellen typisk et højt salg for at give en pæn fortjeneste.
• Problemer med lagersynkronisering. Når du er afhængig af en anden parts lager, kan dropshipping-varer pludselig være udsolgt, selvom de ser tilgængelige ud i din butik. Restordrer og forsinkelser kan hurtigt påvirke kundeoplevelsen og give din virksomhed et dårligt indtryk.

En dropshipping-succeshistorie

Subtle Asian Treats er en højt profileret dropshipping-virksomhed på Shopify, der sælger bamser og covers til AirPods og iPhones. Virksomheden blev grundlagt af Tze Hing Chan, en ung malaysisk iværksætter, som ville udnytte bubble tea-trenden i Asien.

Brandet tiltrak hurtigt tusindvis af bubble tea-fans ved at tilbyde et unikt produktudvalg til en fair pris. Det har samtidig opbygget stærk synlighed på sociale medier gennem brugergenereret indhold (UGC) og rammer bredt med produkter i flere prisklasser.

4. Produktionsforretningsmodel

Fremstilling af egne produkter passer især til iværksættere med en unik idé, eller en forbedret version af noget, der allerede findes, uanset om du arbejder i en B2C- eller B2B-model. Modellen giver også god mening, hvis du allerede har fået bekræftet, at der er et marked for dit produkt.

Du kan se på fremstilling gennem et par linser:

1. Private label. Et private label-produkt produceres af en tredjepart og sælges under dit eget brandnavn. Som ejer har du kontrol over alt fra ingredienser og materialer til emballage og design. Private label passer godt til brands, der vil skabe noget unikt, men ikke har ressourcerne til at producere selv.

2. White label. Et white label-produkt fremstilles af én producent og sælges til flere forhandlere, som kan sætte deres eget brand på. Produkterne er ofte mere generiske og kan derfor sælges til et bredt publikum.

3. Gør-det-selv-skabere. Fremstilling kan også dække skabere, der laver håndlavede produkter. Her står du selv for produktionen og har fuld kontrol over kvalitet og udtryk, men samtidig sætter tid, kapacitet og skalerbarhed nogle naturlige grænser.

Fremstilling passer bedst til gør-det-selv-typen, der har stærke idéer, kan producere varerne i praksis og har de nødvendige færdigheder og ressourcer. Det er samtidig værd at huske, at ikke alle produkter kan laves i hånden, og dit udvalg vil ofte være begrænset af netop tid, kompetencer og udstyr.

Fordele ved produktionsforretningsmodel

• Laveste pris pr. enhed. Fremstilling giver ofte den laveste pris pr. enhed, hvilket giver dig de største marginer på dit produkt.
• Mere kontrol. Dit brand, din prissætning og kvaliteten af det færdige resultat ligger i dine hænder, uden at du er bundet af andres rammer og begrænsninger.
• Smidighed. Egen produktion gør det nemmere at justere kvalitet og funktioner løbende, og i nogle tilfælde kan du endda videreudvikle hele produktet undervejs.

Ulemper ved produktionsforretningsmodel

• Minimumsordremængder (MOQ'er). Startomkostningerne kan hurtigt blive høje, fordi mange producenter kræver en minimumsordre. Afhængigt af MOQ, enhedspris og valg af producent kan din første lagerinvestering løbe op i mange tusinde kroner.
• Farerne ved outsourcing. Samarbejde med eksterne producenter kan give udfordringer, du ikke selv har kontrol over. Problemer med kvalitet, levering eller misforståelser kan i værste fald sætte hele din forretning på pause.
• Forudgående investering. Fremstilling kræver tid og penge, før du kan sælge. Processen kan omfatte prototyper, tests, justeringer og produktion, og omkostningerne dækker ofte råmaterialer, lagerplads og løn.
• Tidskrævende. Produktionvalg kan være tidskrævende, især hvis du selv er tæt på processen. Det kan betyde mindre overskud til markedsføring, kundeservice og den daglige udvikling af virksomheden.

En produktionssucceshistorie

Old World Kitchen startede som en familievirksomhed, der solgte produkter fra dør til dør i lokalområdet. Senere kom der fokus på vækst, og et oplagt skridt mod at komme online blev at begynde at sælge via Etsy.

Brandet, som er kendt for håndlavede køkkenredskaber, ville udvikle sig yderligere, men næste fase krævede mere kontrol over prissætning, branding og kvalitet, end Etsy kunne tilbyde.

Efter skiftet fra Etsy til Shopify oplevede Old World Kitchen en markant stigning i konverteringer. Samtidig blev det lettere at samarbejde med relevante brands og justere priserne, uden at gå på kompromis med det håndlavede udtryk.

5. Engrosforretningsmodel

Engros er en oplagt løsning, hvis du vil hurtigt i gang, eller hvis du gerne vil sælge et bredt udvalg af produkter og brands. Engroshandel giver adgang til mange muligheder, fordi der er stor efterspørgsel på alt fra nichevarer til standardprodukter i en klassisk B2B-model.

Fordele ved engrosforretningsmodel

• Salg af etablerede produkter. Indkøb og videresalg via engros er ofte forbundet med lavere risiko. Du arbejder med produkter og brands, som allerede har bevist deres værdi på markedet, og undgår derfor at investere i produktudvikling af noget, kunderne ikke efterspørger.
• Brandkendskab. Kendte brands kan give din butik ekstra troværdighed og gøre det lettere at tiltrække kunder, fordi de allerede ved, hvad de får.

Ulemper ved engrosforretningsmodel

• Produktdifferentiering. Kendte produkter kan være en fordel, men også en udfordring. Når de samme varer sælges af flere forhandlere, kræver det ekstra arbejde at skille sig ud og give kunderne en god grund til at vælge netop dig.
• Priskontrol. Salg af andre brands betyder ofte, at du skal følge deres retningslinjer. Nogle brands stiller krav til prissætningen for at undgå, at deres produkter bliver sat ned for ofte eller for meget.
• Lagerstyring. Når du køber engros, skal du sandsynligvis købe en minimumsordre af hvert produkt. Minimumsordren vil afhænge af produktet og producenten. Du skal dog opbevare og holde lager samt administrere lager til genbestilling.
• Håndtering af forsyningspartnere. Et bredt sortiment kan betyde mange leverandører. Det giver mere administration, fordi betingelser, leveringstider og krav ofte varierer fra samarbejdspartner til samarbejdspartner.

Engrosforretningsmodellen kan ses som en stabil mellemvej mellem egen produktion og dropshipping. Selvom det varierer fra branche til branche, er en margin omkring 50 % på engrosvarer, der sælges videre til detailpris, ret almindelig.

En engrossucceshistorie

Pernell Cezar Jr. og Rod Johnson grundlagde BLK & Bold med et mål om at styrke lokalsamfund gennem salg af kaffe. Virksomheden donerer 5 % af sin fortjeneste til initiativer, der støtter unge, styrker muligheder på arbejdsmarkedet og hjælper med at bekæmpe hjemløshed blandt unge.

BLK & Bold kombinerer engros og DTC for at skabe vækst. Størstedelen af virksomhedens engrospartnere er kaffebarer, restauranter, kontorer og coworking-miljøer, men også aktører inden for overnatning som boutiquehoteller, Airbnbs og klassiske bed and breakfasts.

6. Print-on-demand-forretningsmodel

Print on demand (POD) er en stort set hands-off måde at sælge produkter, der først bliver fremstillet, når kunden bestiller, og som bærer dine designs. Modellen er udbredt i B2C, men fungerer også i B2B (tænk: firmagaver, merchandise til events og lignende). Med print on demand laver du designet, opretter en mock-up via en POD-partner og lægger produktet op dér, hvor du sælger online. Når en kunde bestiller, producerer din trykpartner varen, pakker den og sender den direkte til kunden.

Ligesom med dropshipping-modellensænker print-on-demand-modellen startomkostningerne ved at sælge online. Du betaler først for produktet, når du har solgt det, så den indledende investering er lav. Samtidig håndterer din printpartner både tryk, pakning og forsendelse.

Print-on-demand passer særligt godt til kreative. Populære POD-produkter kan for eksempel være:

• Duffeltasker
• Yoga-leggings
• Ansigtsmasker
• Urbånd
• Lærredstryk og plakater
• Kasthynder
• Tæpper

On-demand-produkter giver typisk en lidt lavere fortjeneste pr. salg, afhængigt af din prisstrategi og dine marketingomkostninger. Til gengæld er det en lavrisiko-model for dig, der er ny i e-handel, eller som vil teste flere indtægtskilder i en eksisterende forretning.

Fordele ved POD-forretningsmodel

• Udvikl og list produkter hurtigt. Når du har oprettet designet, kan du lave en mock-up af produktet og sælge det i din onlinebutik på få minutter.
• Automatiseret forsendelse. Leverandøren står for både produktion og levering. Efter salget handler din del primært om at give kunderne en god oplevelse og god service.
• Lavere forudgående omkostninger. Da du ikke har noget lager, er det nemt at tilføje og fjerne produkter, teste nye forretningsidéer og skabe produkter til nichemarkeder.

Ulemper ved POD-forretningsmodel

• Mindre kontrol over forsendelse. Forsendelsesomkostninger kan blive komplicerede, da de ofte varierer for forskellige produkter. Dine muligheder kan også være begrænsede, hvis du vil skabe en fremragende unboxing-oplevelse.
• Begrænset tilpasning. Hvad du kan tilpasse, afhænger af leverandøren og produktet. Du skal bestemme basisomkostninger, trykketeknikker og tilgængelige størrelser, når du beslutter, hvilke produkter du vil tilpasse.

En POD-succeshistorie

Fanjoy er en online markedsplads, der sælger udvalgte print-on-demand-produkter fra en række kunstnere og skabere. CEO Chris Vaccarino startede virksomheden i 2014, efter at han fik øjnene op for potentialet gennem sine erfaringer med at sælge merchandise på turné med sin brors band.

I dag er Fanjoy blevet en markedsplads i vækst, der forbinder skabere med de værktøjer, de har brug for som iværksættere, og med kunder, der gerne vil købe deres designs. Indtil videre har Fanjoy sendt mere end tre millioner pakker.

7. Direct to consumer-forretningsmodel

Som nævnt ovenfor handler direct-to-consumer (D2C eller DTC) om brands, der sælger direkte til forbrugere uden mellemled som grossister eller tredjepartsforhandlere som Amazon.

Flere af de mest omtalte brands er bygget på en DTC-model, for eksempel Warby Parker, Barkbox, Bonobos og Casper. Fællesnævneren er, at de sælger direkte til kunden. Også store virksomheder som Apple og Tesla bruger mobilhandel som en vigtig kanal til DTC-salg.

DTC-brands gør det nemmere for kunderne at handle, fordi de slipper for at skulle finde rundt i et hav af forhandlere og sammenligne de samme produkter igen og igen.

Fordele ved DTC-forretningsmodel

• Ej kunderelationen. Direkte salg giver dig tættere kontakt til kunderne og bedre muligheder for at opbygge loyalitet og øge kundens levetidsværdi.
• Indsaml kundedata. Med direkte salg kan du indsamle førstepartsdata, som kan bruges til at skræddersy både kommunikationen og kundeoplevelsen.
• Højere fortjeneste. Når der ikke er en mellemhandler, skal fortjenesten ikke deles med tredjepartsdistributører.
• Få feedback hurtigere. Den direkte dialog med kunder gør det lettere at indsamle input og bruge det til at forbedre både produkter og oplevelse.

Ulemper ved DTC-forretningsmodel

• Omkostninger ved direkte distribution. Der er ingen deling af forsendelses- eller lageromkostninger. DTC-virksomheder skal investere mere på forhånd for at få deres virksomhed til at fungere problemfrit.
• Ingen indbygget målgruppe. Detailhandlere gør det nemmere for kunder at opdage dine produkter. Som nyt brand skal du selv stå for markedsføring og opbygning af en målgruppe, og du får heller ikke gavn af forhandlerens erfaring eller salgsstyrke.

Pålidelige distributionskanaler kan tage tid og koste penge at opbygge, men direkte salg er stadig en stærk e-handelsmodel, hvis målet er en loyal kundebase og bedre indtjening på længere sigt.

En DTC-succeshistorie

Håndlavede lædersko og “Made in Italy” hænger tæt sammen. Kunder, der køber den type fodtøj, har traditionelt accepteret de høje priser, fordi branchen i mange år har været præget af distributører, agenter, videresælgere og detailhandlere, der alle tager en del af kagen.

I 2013 trådte den milanesiske startup Velasca ind på markedet med et ønske om at udfordre den klassiske model ved at forbinde kunder direkte med skomagerne. Velasca opstod efter en uformel samtale mellem medstifterne Enrico Casati og Jacopo Sebastio på bagsædet af en taxa. Siden er brandet vokset til en stærk DTC-virksomhed, der sælger hundredtusindvis af sko i mere end 30 lande.

8. Abonnementsforretningsmodel

En abonnementsvirksomhed opkræver et fast, tilbagevendende beløb, typisk månedligt eller årligt, for adgang til et produkt eller en tjeneste. Abonnementsmodeller bygger på langvarige kunderelationer, hvor kunder bliver hængende, så længe de oplever tydelig værdi i dit tilbud.

Det er ligegyldigt, om du er en e-handelsvirksomhed eller underviser online, du kan starte en abonnementsvirksomhed på tværs af mange brancher, herunder:

• Streamingtjenester
• Månedlige abonnementsbokse
• Medlemskabsfællesskaber
• Fødevaretjenester
• Digitalt indhold (f.eks. nyhedsbreve, on-demand-video)

En model med tilbagevendende indtægt kan give mere stabile indtægter og stærkere relationer til kunderne. Et abonnement bliver ofte mere værdifuldt over tid, fordi kunderne får større udbytte, jo længere de bruger produktet eller tjenesten.

Fordele ved abonnementsforretningsmodel

• Forudsigelig indtægt. Månedlige, tilbagevendende betalinger gør det nemmere at forudsige salget, planlægge lager og vurdere, hvor meget du kan geninvestere i vækst.
• Flere kontanter ved hånden. At modtage månedlige betalinger på forhånd betyder mere cash flow (og ro i sindet) for din start-up.
• Loyale kunder. Gentagne køb giver bedre indsigt i kundeadfærd, så du kan optimere dine produkter og få kunderne til at blive længere.
• Nemmere krydssalg og mersalg. Jo mere kunder bruger dine produkter, jo mere tillid skaber du. Det gør det lettere at tilbyde ekstra produkter, fordi værdien allerede er bevist.

Ulemper ved abonnementsforretningsmodel

• Høj risiko for kundefrafald. n klassisk udfordring i abonnementsmodellen er, at kunder opsiger og falder fra. Løbende værdi og engagement er nødvendigt, hvis de skal blive ved med at betale.
• Varierede produkter. Et abonnement mister hurtigt værdi, hvis indholdet eller produktet føles ens hver gang. Netflix skifter for eksempel løbende ud i udvalget, og Trunk Club bygger på idéen om, at kundens stil udvikler sig over tid. Friske tilbud er vigtige for at fastholde abonnenter.
• Små problemer, store problemer. Abonnementstjenester leverer ofte det samme til mange kunder på samme tid, måned efter måned. Det kan virke enkelt, men en lille fejl i systemet kan hurtigt få stor betydning, hvis der ikke er styr på processerne.

En abonnementssucceshistorie

Abonnementsvirksomheder findes i mange varianter. B2C-webshops kan for eksempel gøre abonnement til en del af deres tilbud, som Clevr Blends, et populært online latte-brand. Virksomheden blev grundlagt i Californien og har været i vækst siden lanceringen i 2016.

Brandet tilbyder en abonnementsordning med rabatter, tidlig adgang til nye produkter og en gratis ske med i hver ordre.

9. Gebyr-for-service-forretningsmodel

En gebyr-for-service-virksomhed kaldes også en servicebaseret forretningsmodel. Her sælger du ydelser i stedet for fysiske produkter. Modellen findes på tværs af mange typer virksomheder, både B2C og DTC (som en frisør), B2B (som et erhvervsrengøringsfirma), C2C (naboens barn, der skovler din indkørsel) og C2B (det samme barn, der skovler sne for en kontorbygning).

Servicesektoren er den hurtigst voksende sektor i USA, ifølge Bureau of Labor Statistics. Selvom det ofte forbindes med timelønnede opgaver, rummer serviceydelser også mange muligheder for iværksættere, der vil tjene penge på deres tid, viden og ekspertise.

Fordele ved gebyr-for-service-forretningsmodel

• Få betalt for din tid. Produktbaserede virksomheder giver ikke altid direkte betaling for den tid, du lægger i arbejdet. Med en gebyr-for-service-model kan du derimod tage betaling pr. time, så du får løn for hele indsatsen.
• Lave startomkostninger. Mange servicevirksomheder kan startes med et lavt budget og få faste udgifter. En hundefrisørsalon kan for eksempel begynde i det små med hundeluftning, mens du sparer op til det udstyr og de rammer, der skal til for at udvide.

Ulemper ved gebyr-for-service-forretningsmodel

• Begrænset skalerbarhed. En servicevirksomhed er tæt bundet op på din tid, og derfor kan det være svært at vækste alene. Indtægten kan typisk øges ved at hæve priserne eller uddelegere opgaver til andre. Begge dele har dog udfordringer, fordi kunder ikke altid vil betale mere, og det kan tage tid at finde og lede dygtige underleverandører.
• Begrundelse af din tid og takst. Mange servicebaserede virksomheder, der opkræver pr. time, skal begrunde, hvor lang tid et job tager at fuldføre. Selvom du ikke opkræver pr. time, står servicebaserede virksomheder ofte over for mere modstand eller forhandling fra klienter.

En gebyr-for-service-succeshistorie

Mange e-handelsvirksomheder har brug for fotos redigeret for at få deres produkter til at skinne på websider. Men ikke alle har færdighederne, tiden eller softwaren, der er nødvendig for at foretage redigeringer som baggrundsfjerning og farveændringer. Path er et virtuelt fotoredigeringsstudie, der tilbyder den type ydelser til andre virksomheder og arbejder ud fra en B2B-model.

Path består af et team på mere end 300 fotoredigeringseksperter og grafiske designere, som håndterer grundlæggende, men vigtige opgaver. I stedet for en timepris bruger Path en fast pris pr. billedredigering, afhængigt af hvor kompleks opgaven er. Derudover tilbyder virksomheden hurtigere levering mod et ekstra gebyr.

10. Freemium-forretningsmodel

En freemium-virksomhed er, når en forhandler tilbyder både gratis og betalte versioner af sit produkt eller sin tjeneste. Dette bruges typisk til B2C- eller B2B-virksomheder. Ofte bruger softwarevirksomheder og software-as-a-service (SaaS)-virksomheder denne tilgang.

Freemium gør det nemt at få nye kunder om bord, fordi de kan prøve løsningen uden betaling og uden større forpligtelse. Indtjeningen kommer, når brugerne får så meget værdi ud af platformen, at de opgraderer for at få adgang til ekstra funktioner, som kræver et abonnement eller en betaling.

Fordele ved freemium-forretningsmodel

• Nemmere kundeerhvervelse. Fordi der ikke er nogen risiko ved at prøve dit produkt eller din tjeneste, kan det være relativt nemt at konvertere nye kunder. De behøver ikke at betale for noget, så det er nemmere at overbevise dem om at tilmelde sig.
• Flere krydssalgs- og mersalgsmuligheder. Selv gratis brugere giver masser af indsigtsfulde data, du kan bruge til din fordel, når du personaliserer kampagner og anbefalinger.

Ulemper ved freemium-forretningsmodel

• Vanskelighed ved at konvertere. Gratis brugere kan sagtens være tilfredse med oplevelsen og se ingen grund til at betale for flere funktioner. Den ekstra udgift kan være svær at retfærdiggøre, når en lignende, men lidt mere begrænset, version stadig er gratis.
• Højere risiko for kundefrafald. Abonnementsmodeller kan være sårbare over for kundefrafald, og risikoen kan blive endnu større, når der findes et gratis alternativ til de betalte versioner.

En freemium-succeshistorie

Spotify er et af de mest kendte eksempler på en freemium-virksomhed. Musikstreamingtjenesten bygger på en abonnementsmodel, hvor brugere kan vælge en gratis version med annoncer og begrænsede funktioner. Betalte abonnementer fjerner annoncerne og giver adgang til flere muligheder, som offline lytning, ubegrænsede spring og personlige playlister.

11. Affiliate-forretningsmodel

En affiliate-forretningsmodel går ud på, at du tjener en kommission eller et henvisningsgebyr, når du sender kunder videre til en partner, og de gennemfører et køb. Affiliate-marketing bliver ofte set som en C2C-model, fordi affiliates typisk er privatpersoner, der anbefaler produkter eller services til andre forbrugere.

Der er mange måder at bruge affiliates i forretningsmodeller i e-handel. Dit brand kan også udnytte kraften i affiliate-netværk og rekruttere en gruppe brandtalspersoner til at promovere på dine vegne.

Fordele ved affiliate-forretningsmodel

• Potentiale for passiv indkomst. Uanset om du er affiliaten eller brandet, tilbyder dette en fantastisk mulighed for passiv promovering og indkomst. Som brand har du et netværk af mennesker, der promoverer på dine vegne. Som affiliate kan du oprette en optimeret hjemmeside med affiliate-links, læne dig tilbage og se den vokse.
• Mulighed for samarbejde. Som affiliate kan du samarbejde med en hel række brands. Dette åbner dig op for nye muligheder og udsætter dig for ting, du måske ikke ellers ville have haft adgang til.

Ulemper ved affiliate-forretningsmodel

• Lav fortjeneste. Affiliates tjener typisk kun en lille procentdel af indkomsten genereret fra de henvisninger, de sender, så du har brug for mange henvisninger til at konvertere, hvis du vil have en betydelig udbetaling.
• Kræver et netværk. De mest succesfulde affiliates har allerede en målgruppe eller et netværk. Uden en etableret platform kræver det tid og indsats at opbygge den synlighed, der skal til.

En affiliate-succeshistorie

QALO sælger silikone-forlovelsesringe og vielsesringe via sin Shopify-webshop. I virksomhedens tidlige fase lancerede QALO et affiliate-program med fokus på onlinefællesskaber for at få brandet ud til flere. Medstifter KC Holiday forklarer, at samarbejder med mennesker, der allerede har følgere og fællesskaber online, gør det langt nemmere at skabe salg end at skulle have “folk på gulvet”, der forsøger at sælge produkter rundt omkring.

Affiliate-samarbejderne blev afgørende for QALOs vækst kort efter lanceringen i 2013, og virksomheden bruger stadig affiliate-programmet i dag.

12. Barberbladsforretningsmodel (og den omvendte)

Barberbladmodellen går ud på, at du sælger et produkt til en lav pris, som efterfølgende kræver ekstra køb for at kunne bruges løbende. De supplerende produkter sælges typisk med en højere avance, mens det første produkt ofte har en lavere fortjeneste.

Navnet kommer af, at modellen er kendt fra barberblade. Selve skraberen kan være billig, men udskiftningsblade og andre barberprodukter koster ofte mere og skaber en stor del af indtjeningen.

Den omvendte barberbladmodel fungerer modsat. Førstekøbet kan være en større investering, mens de tilbagevendende indtægter skabes gennem tilbehør og genkøb. Et eksempel er Canopy, som sælger en premium luftfugter og diffuser først, og derefter fastholder kunder med løbende køb af tilbehør som genopfyldning af æteriske olier. Modellen giver ikke altid de største marginer, men den kan skabe gentagne køb og gøre det lettere at markedsføre til eksisterende kunder.

Fordele ved barberbladet-forretningsmodel

• Driv gentagne køb. Modellen lægger op til, at kunder vender tilbage igen og igen for at købe forbrugsvarer eller tilbehør. Det styrker kundeloyalitet og kan øge kundens samlede værdi over tid.
• Indsaml kundedata. Flere køb giver flere kontaktpunkter med kunderne og bedre mulighed for at indsamle førstepartsdata. Den viden kan bruges til at skabe en bedre kundeoplevelse, uden at du er afhængig af tredjepartsplatforme.

Ulemper ved barberbladet-forretningsmodel

• Potentiale for brandudvanding. Hvis startproduktet er billigt, men de nødvendige genkøb er dyre, kan kunder begynde at tvivle på både kvaliteten af produkterne og troværdigheden bag brandet.
• Modtagelig for konkurrence og disruption. Mange virksomheder bruger strategisk prissætning for at påvirke den oplevede værdi og få kunder til at købe igen. Det gør samtidig modellen mere udsat, fordi konkurrenter relativt nemt kan komme ind med et billigere alternativ eller et bedre produkt.

En barberbladet-succeshistorie

Dollar Shave Club er et af de mest kendte DTC-brands inden for barbering og et klassisk eksempel på barberbladmodellen i praksis. Brandet byggede samtidig en stærk, tilbagevendende indtægt gennem abonnementer og har i dag mere end 100 millioner aktive abonnenter.

13. Franchise-forretningsmodel

En franchise er en virksomhed, der bruger franchisetagere til at udbrede sine produkter og tjenester. Franchisegiveren står typisk for brand, koncept og produkter, mens franchisetageren køber sig ind og driver sin egen forretning under samme brand.

Franchises fungerer ofte som B2C-forretningsmodellen, fordi varer og ydelser sælges direkte til forbrugere, selvom nogle franchisevirksomheder også arbejder B2B. Samtidig minder samarbejdet mellem franchisegiver og franchisetager om en B2B-relation, fordi det i praksis er en aftale mellem to virksomheder.

Fordele ved franchising-forretningsmodel

• Indbygget brandbevidsthed og support. Franchising gør det lettere at starte, fordi du ikke skal opbygge virksomhed, brand og koncept fra bunden. Som franchisetager får du glæde af et navn, kunderne allerede kender, samt adgang til systemer, viden og materialer, der hjælper dig i gang.
• Spred ordet om din virksomhed. Franchisegiverrollen kan være en effektiv måde at udvide til nye områder på, uden at du selv skal åbne og drive hver enkelt butik. Samtidig får du værdifuld lokal indsigt fra franchisetagere, der kender deres marked og står for den daglige drift.

Ulemper ved franchising-forretningsmodel

• Begrænset fleksibilitet. Når du åbner en franchise-virksomhed, har du begrænset kontrol. Du skal overholde franchise-kravene, herunder branding, prissætning, produktdisplays, kundeservice og mere.
• Startomkostninger kan være høje. Det koster typisk penge at blive franchisetager. De fleste franchisekoncepter kræver en forudgående investering eller et tilmeldingsgebyr, som kan komme oven i de øvrige opstartsomkostninger.

En franchising-succeshistorie

Sport- og outdoorbrandet Decathlon har skabt vækst gennem franchising. Brandet omtaler sine franchiseaftaler som “partnerskaber”, og modellen har gjort det muligt at ekspandere støt siden den første butik åbnede i 1976. I dag forhandles Decathlons produkter også gennem nogle af verdens mest kendte stormagasiner og big-box-kæder, som Target og Walmart.

14. Digitale produkters forretningsmodel

Et digitalt produkt er et ikke-fysisk produkt, der kan sælges og leveres online igen og igen, uden at du skal genopfylde noget lager. Det kan for eksempel være downloadbare eller streambare filer som MP3’er, PDF’er, videoer, plugins og skabeloner.

Udviklingen af et digitalt produkt kan kræve en større indsats og investering fra start, men de løbende omkostninger pr. salg er ofte lave. Når produktet først er lavet, er det typisk meget billigt og hurtigt at levere til kunder.

Fordele ved digitale produkters forretningsmodel

• Lavere faste omkostninger. Digitale produkter kræver ikke lagerplads, og du har ingen udgifter til pakning og forsendelse.
• Skalerbarhed. Levering kan ske med det samme, så du slipper for manuelt arbejde med ordrebehandling. Når forretningen vokser, kan meget af driften automatiseres, så du frigør tid til udvikling og markedsføring.
• Stort produktpotentiale. Digitale produkter kan sælges på flere måder, for eksempel som freemium med betalte opgraderinger, via abonnement med adgang til eksklusivt indhold eller som licenser. Virksomheden kan bygges udelukkende på digitale produkter eller bruges som et supplement til en eksisterende forretning.

Ulemper ved digitale produkters forretningsmodel

• Høj konkurrence. Medmindre du rammer en meget specifik niche, kan kunder ofte finde gratis alternativer til digitale produkter. Du skal overveje den niche, du målretter mod, levere overlegne produkter og vide, hvordan du opbygger dit brand. En SWOT-analyse af konkurrenterne kan hjælpe dig med at finde din fordel.
• Piratkopiering og tyveri. Digitale produkter kan kopieres, deles og genbruges, og der er altid en risiko for, at andre forsøger at udgive dit indhold som deres eget.
• Salgsbegrænsninger. For eksempel kan du kun sælge fysiske produkter gennem Facebook og Instagram ifølge deres handelspolitik.

En digital produktsucceshistorie

Onlinebutikken Pixie Faire har masser af produkter til salg, men forvent ikke, at nogen af dem ankommer i en pakke. I stedet er denne Shopify-forhandler gået all-in på digitale produkter og sælger downloadbare mønstre til dukkeklæder.

15. Mæglerforretningsmodel

En mæglerforretningsmodel bygger på, at mægleren forbinder kunden med en produkt- eller tjenesteudbyder og fungerer som bindeled mellem parterne. Modellen ses ofte i både B2C og B2B, for eksempel inden for ejendomsmægling og forsikring, men den er mindre udbredt i klassisk e-handel.

Fordele ved mæglerforretningsmodel

• Gør komplekse handler enklere. Mæglerfirmaer bruges ofte ved mere komplicerede køb, som for eksempel fast ejendom, fordi de kan håndtere rådgivning, proces og papirarbejde.
• Udnyt brandbevidsthed. Nogle mæglerfirmaer har et navn, der skaber tillid i sig selv. Samarbejde med et velkendt mæglerbrand kan derfor give ekstra troværdighed.

Ulemper ved mæglerforretningsmodel

• Manglende fleksibilitet. Ligesom med franchises kræver drift under et mæglerfirma ofte, at du følger firmaets politikker og procedurer. Dette kan være frustrerende for håbefulde iværksættere med deres egen vision.
• Gebyrer og provisioner. Fordi mæglerfirmaer tilbyder tjenester og andre fordele, tager de også en del af din fortjeneste. Dette betales ofte som en procentdel af transaktionsværdien i form af en provision.

En mæglersucceshistorie

The Oppenheim Group er et velkendt ejendomsmæglerfirma med flere kontorer og et stort team af ejendomsmæglere. Virksomheden blev grundlagt i 1889 og har opbygget et stærkt navn gennem årene. I dag er det også blevet kendt af mange gennem Netflix-serier.

16. Bundling-forretningsmodel

Bundling er en forretningsmodel, hvor flere produkter eller tjenester sælges sammen som en enkelt pakke, ofte til en nedsat pris. Denne model fungerer godt for virksomheder, der ønsker at øge den opfattede værdi af deres tilbud og booste gennemsnitlig ordreværdi. Bundling er almindelig i både B2C- og B2B-industrier, fra teknologiabonnementer til kuraterede gavesæt.

Fordele ved bundling-forretningsmodel

• Øget salg. Bundler opfordrer ofte kunder til at købe mere, end de oprindeligt havde til hensigt.
• Forbedret kundeoplevelse. At tilbyde komplementære varer sammen gør det nemmere for kunder at finde, hvad de har brug for.
• Forenkler beslutningstagning. Kunder opfatter bundler som en bedre handel, hvilket reducerer friktion i købsprocessen.

Ulemper ved bundling

• Lavere marginer. Nedsatte bundler kan reducere fortjenstmargener, hvis de ikke er omhyggeligt prissat.
• Lagerrisici. Bundling kræver tilstrækkeligt lager af alle inkluderede produkter, hvilket kan skabe logistiske udfordringer.
• Kundeopfattelse. Hvis en bundle indeholder mindre ønskelige varer, kan kunder føle, at handlen ikke er det værd. Det kan hjælpe at tilbyde tilpasselige bundler, hvor det giver mening.

En bundling-succeshistorie

EasyStandard er et brand, der tilbyder langvarige og behagelige garderobe-essentials bygget til perfekt at passe alle kropstyper. Efter migrering til Shopify var det i stand til at introducere produktbundler til sine kunder. Dette tiltag strømlinede back-end-forretningsoperationer og understøttede en stigning på 19 % i konvertering.

17. Markedsplads-forretningsmodel

En markedsplads-forretningsmodel samler købere og sælgere på én platform og fungerer som mellemled i stedet for selv at være detailhandler. Kendte eksempler er Amazon, Etsy og Airbnb. Markedspladser kan bruges i mange brancher og understøtter handel i både B2C, B2B og peer-to-peer (P2P), som man ser det på Craigslist eller Poshmark.

Fordele ved markedsplads-forretningsmodel

• Lave lagerkrav. Platformen behøver ikke selv at have varer på lager eller producere produkter, hvilket kan holde startomkostningerne nede.
• Skalerbar model. Tilføjelse af nye sælgere kan udvide tilbuddene uden betydelig investering.
• Forskellige indtægtsstrømme. Markedspladser kan tjene penge gennem listegebyrer, provisioner eller premium-medlemskaber.

Ulemper ved markedsplads-forretningsmodel

• Høj konkurrence. Markedspladser konkurrerer ofte med etablerede platforme i deres niche.
• Kompleks logistik. Håndtering af tvister, sikring af kvalitet og håndtering af betalinger kan være udfordrende.
• Afhængig af netværkseffekter. Succes kræver både købere og sælgere på samme tid, og det stiller ofte store krav til markedsføring og vækststrategi.

En markedsplads-succeshistorie

Kick Game startede som et DTC-brand, udviklede sig til en fysisk detailbutik og voksede senere til en global markedsplads på tværs af flere kanaler. Kunder kan finde sneakers, sokker og tilbehør fra Kick Game selv, samt et bredt udvalg fra andre udvalgte brands.

18. Videresalgsforretningsmodel

Videresalgsmodellen handler om at købe produkter og sælge dem videre med fortjeneste. Modellen er udbredt i blandt andet mode, elektronik og samlerobjekter, og den kan drives via fysiske butikker, webshops eller platforme som eBay, ThredUp og Poshmark.

Fordele ved videresalgsforretningsmodel

• Simpel opstart. Der er ikke behov for at skabe produkter, hvilket gør det nemmere at lancere en virksomhed.
• Fleksibilitet. Videresalg gør det muligt at tilpasse sortimentet hurtigt efter nye trends og ændringer i markedet.
• Etableret efterspørgsel. Salg af genkendelige brands eller trending varer kan nemt tiltrække kunder.

Ulemper ved videresalgsforretningsmodel

• Tynde marginer. Videresælgere står ofte over for prisbegrænsninger på grund af konkurrence og markedsmætning.
• Lagerrisici. At holde usolgt lager binder kapital og øger finansiel risiko.
• Afhængighed af leverandører. Videresælgere er afhængige af tredjeparter for produkttilgængelighed og kvalitet, hvilket kan være uforudsigeligt.

En videresalgssucceshistorie

Shopify-forhandleren Packer Shoes fra New Jersey startede som en lille skobutik med stærk lokal forankring. I dag videresælger virksomheden også sneakers fra kendte brands som Adidas, Asics og Nike.

19. Non-profit-forretningsmodel

Non-profit-organisationer arbejder ud fra en mission frem for et klassisk profitmål. Fokus ligger ofte på at løse sociale, miljømæssige eller uddannelsesmæssige udfordringer, og eventuelle overskud bliver typisk geninvesteret i at styrke formålet. Non-profits kan skabe indtægter gennem produktsalg, fundraising eller levering af ydelser.

Fordele ved non-profit-forretningsmodel

• Missionsdrevet. Et tydeligt formål kan tiltrække engagerede støtter, samarbejdspartnere og medarbejdere, der gerne vil bidrage til noget meningsfuldt.
• Skattefordele. Mange lande giver skattefordele eller fritagelser til non-profits, hvilket kan sænke de samlede driftsomkostninger.
• Tilskud og donationer. Non-profits kan ofte søge finansiering gennem tilskud, donationer og sponsorater, som ikke kræver traditionelt salg.

Ulemper ved non-profit-forretningsmodel

• Finansieringsafhængighed. Non-profits er ofte stærkt afhængige af ekstern finansiering, som kan være inkonsekvent.
• Regulatoriske krav. Opretholdelse af non-profit-status involverer overholdelse af strenge regler og rapporteringsstandarder.
• Begrænset skalerbarhed. Vækst kan være begrænset af missionsfokus og finansieringsbegrænsninger.

En non-profit-succeshistorie

Svenske agood company designer og producerer bæredygtige hverdagsprodukter. Virksomheden er B Corp-certificeret og har samtidig en non-profit-del gennem agood Foundation. Brandet bruger Shopify Plus til at administrere et katalog på mere end 20.000 produkter, alt sammen med udgangspunkt i missionen om at beskytte miljøet..

Sådan vælger du en forretningsmodel

De fleste produkter passer naturligt ind i én af disse kerneforretningsmodeller. Nogle virksomheder holder sig til én model, mens andre kombinerer flere forretningsmodeller for at realisere deres vision. Samtidig spiller dit produkt og din niche en stor rolle, og i nogle tilfælde giver det næsten sig selv, hvilken e-handelsforretningsmodel der er mest oplagt.

Valget af forretningsmodel er med til at forme hele din forretningsplan fremadrettet, fra drift og økonomi til markedsføring og vækst. Det kan godt føles som et stort valg, men der findes nogle konkrete værktøjer, der gør det lettere at træffe en beslutning. De gennemgår vi i næste afsnit.

Forstå din målgruppe

Kendskab til din målgruppe er et af de vigtigste første skridt i markedsundersøgelsen. Det giver dig en indikation af, om der er nok mennesker, som har lyst til at købe dit produkt, og det er med til at bekræfte, at der er en reel efterspørgsel på markedet.

Størrelsen på målgruppen er kun én del af billedet. Baggrund, interesser og købsadfærd fortæller også meget om, hvad der motiverer dem. De indsigter kan du bruge senere, når du lægger strategi for prissætning, produktudvikling, markedsføring og annoncering.

Identificer det problem, du løser

Et godt kendskab til målgruppen gør det lettere at forstå deres behov og forventninger. Næste skridt er at få helt styr på, hvilket problem dit produkt faktisk løser. Hvis du sælger smykker, kan det for eksempel handle om at tilbyde øreringe i høj kvalitet til en fair pris, eller armbånd der kan tåle vand og hverdag uden at blive ødelagt.

Problemet, du løser, er tæt knyttet til den værdi, du skaber for dine kunder. Den værdi kan du omsætte til et tydeligt værditilbud, som hjælper dig med at skille dig ud og holde fast i din oprindelige idé.

Opret en forretningsplan

En forretningsplan er i praksis din plan for, hvordan virksomheden skal hænge sammen. Her beskriver du, hvilken forretningsmodel du vil arbejde med, hvem dine kunder er, hvordan du vil finansiere opstarten, hvordan driften skal fungere bag kulissen, og hvordan du vil markedsføre og skabe vækst. En gennemtænkt forretningsplan hjælper dig også med at sikre rentabilitet, fordi du får styr på udgifter, prissætning og de udfordringer, du kan møde undervejs.

Undervejs opdager du måske, at flere forretningsmodeller kan passe til din idé. Det er helt fint, og du behøver ikke låse dig fast på én kategori. Mange virksomheder kombinerer flere modeller. Du kan for eksempel sælge tøj direkte til forbrugere i en B2C-butik eller via din webshop, samtidig med at du sælger større partier til andre butikker gennem en B2B-engrosmodel. Kombinationen af flere forretningsmodeller i e-handel kan ofte være vejen til at nå dine mål og få mere ud af dit indtjeningspotentiale.

Start din succesfulde forretningsmodel med Shopify

Den rette forretningsmodel kan blive din solide base, når virksomheden skal vokse, og du vil finde nye måder at skabe værdi for dine kunder på.

Shopify kan bruges, uanset hvilken forretningsmodel du vælger. Platformen gør det nemt at designe en hjemmeside, sælge produkter og opbygge et brand, der fungerer på tværs af kanaler. Med et fleksibelt og brugervenligt setup bliver det lettere at se resultaterne af en god model, undgå klassiske fejl og komme stærkt fra start som iværksætter med et klart fokus.